Indkaldelse til generalforsamling
Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Autismeforeningen Kreds Limfjord
Dato: 5. Marts 2026
Tid: 17.00 – 19.30
Sted: STU Hilltop – Arvikavej 4, 7800 Skive
Foreningen byder denne aften på en sandwich
Generalforsamlingen afholdes i henhold til de fælles kredsvedtægter, som er vedtaget af Autismeforeningens repræsentantskab og er gældende for alle kredse.
Dagsorden
- Velkomst v. Jeppe Hansen, forstander på Hilltop
- Generalforsamling
- Valg af dirigent, referent og minimum to stemmetællere
- Bestyrelsens beretning
- Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab
- Behandling af rettidigt indkomne forslag
- Valg af bestyrelse og suppleanter
- Valg af revisor
- Valg af repræsentanter og suppleanter til repræsentantskabet
- Eventuelt
- Foredrag om bæredygtige fællesskaber v. Sif Sirdorf og Kirsten Allan
Forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest [dato – 3 uger før].
Forslag skal fremsendes skriftligt og være begrundet.
Materiale
Dagsorden, årsregnskab, bestyrelsens beretning og indkomne forslag vil være tilgængelige for medlemmerne senest én uge før generalforsamlingen
Stemmeret og valg
Stemmeret har fremmødte medlemmer af kredsen, der:
- er fyldt 18 år
- har betalt kontingent til Autismeforeningen
Kandidater til bestyrelse, suppleantposter og øvrige tillidsposter kan opstille uden fysisk fremmøde, hvis kandidaturet er meddelt skriftligt til bestyrelsen inden generalforsamlingen.
Vi håber at se mange medlemmer og ser frem til en god og konstruktiv generalforsamling.
Af hensyn til forplejning beder vi om at man tilmelder sig via følgende link:
https://kredslimfjord.nemtilmeld.dk/70/
Læs mere i det følgende om foredraget.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Autismeforeningen Kreds Limfjord
Formand@kredslimfjord.dk
Foredrag v. Sif Sirdorf og Kirsten Allan
Der sker noget helt unikt når ligesindede mødes i et jævnbyrdigt fællesskab.
I Viborg er vi en stadig voksende flok forældre, der har skabt vores eget netværk for både forældre og børn/unge. Et magiske fællesskab, som skaber trivsel og glæde.
Som pårørende til autistiske børn/unge er vi ofte så heldige at være meget tæt på vores børn og vi bliver helt unikt klogere på livet gennem dem. Det kan være svært at dele med udenforstående, for vi lever ofte et lidt anderledes familieliv og vejen igennem skolelivet kan være fyldt af krøller.
Det var baggrunden for at starte et netværk for forældre, hvor følelsen af ensomhed på en ofte isoleret rejse kunne deles.
Det var ikke helt ligetil at starte netværket op, og vi har gjort os mange erfaringer over de sidste par år, der nu har gjort forældrenetværket til et blødt sted at lande. Et sted hvor vi griner og græder sammen over det sjove, absurde og alt for svære. Vi hepper på hinanden, hjælper med at finde forklaringer, deler erfaringer og kæmper sammen, hvis der er brug for det.
Vi er et åbent netværk, hvor der altid er plads til nye, hvor vi hjælper hinanden og skaber ændringer i kommunen på en positiv baggrund.
Med grobund i Forældrenetværket er en ungegruppe vokset frem. Vi mødes alle på samme tid i samme hus, men i hver vores lokaler. Det har skabt en tryghed, en sikker base, og et inspirerende unge-fællesskab, hvor venskaber, selvværdet og trivslen blomstrer. Hvor de unge kan spejle sig i hinanden, smide masken og erfare, at de kan bidrage til fællesskabet og har ubeskrivelig værdi for deres nye venner. Hvor nogen, for første gang i deres liv, bevæger sig væk fra forældrene og ned i byen for at købe snacks med vennerne.
Ungegruppen “TAG – the autism gang” har allerede gjort mere for vores børn end nogen af os turde drømme om. (Behøver vi sige, det også har smittet af på forældre gruppen?)
Vi ønsker med dette oplæg at dele ud af vores erfaringer med grupperne og forhåbentlig inspirere til, at flere opretter lignende netværk og oplever, hvor meget styrke, der findes i (de rigtige) fællesskaber.
Kirsten Allan er uddannet kok samt pædagog og en af medstifterne af Forældrenetværket Viborg. Hun er mor til to autistiske unge og selv at finde et sted på spekteret, men ADHDen er der papir på. Kirsten fortæller om læringsprocessen i Forældrenetværket, vigtigheden af en styregruppe, de praktiske opgaver og hvilken betydning møderne den sidste søndag i måneden har for forældrene.
Sif Sirdorf er autist og mor til tvillinger med autisme. Hun er uddannet pædagog og cand.pæd.pæd., forfatter til eventyrene om Lysfolket, hvis pædagogiske principper, hun bruger i ungegruppen TAG, når hun som den eneste “voksne” deltager sammen med de unge. I dette oplæg fortæller Sif om pædagogikken i praksis og fællesskabets magiske betydning for de unges trivsel.
Praktiske oplysninger
📅 Dato: Torsdag d. 5 marts
🕕 Tid: Kl. 17.00-19.30
💻 Sted: STU Hilltop – Arvikavej 4, 7800 Skive
🥪 Kreds Limfjord byder på en sandwich
💻 Tilmelding af hensyn til forplejning er nødvendig: https://kredslimfjord.nemtilmeld.dk/70/
Tilmelding:
OBS: Oplægget handler om aldersgruppen 20+
Følg med på Autismeforeningen Kreds Limfjords Facebookside eller via kredslimfjord.dk.