Ungdomsnetværk i Skive – Et sted at være sig selv, sammen med andre.
Har du lyst til at være en del af et fællesskab, hvor man ikke behøver at kunne lide sport for at høre til?
Vi har startet et ungenetværk i samarbejde med Mullegrif, som er et keramikværksted i Rødding, hvor drivkraften er fællesskab, kreativitet og rummelighed. Her er der plads til mange måder at være sammen på. Det vi gerne vil skabe er et ungdomsfællesskab for unge, som ikke naturligt finder plads i traditionelle fritidsfællesskaber.
Hvad skal vi lave?
Når vi mødes til ungenetværk, kan du:
- spille brætspil
- arbejde med keramik
- du må gerne medbringe strikke- og hækletøj, en god bog, eller de små figurer du normalt maler på derhjemme.
- lave noget helt andet – eller bare være med.
Du bestemmer selv, hvad du har lyst til. Der er ingen krav, ingen præstation og ingen forventning om, at alle skal det samme. Hos Mullegrif kan du købe ler til 75,- pr kg. Inkl glasur og brænding og her vil du have alle redskaber, glasur og viden om hvordan man gør til rådighed.
Hvem er det for?
Fællesskabet er for unge fra 15 år og opefter. Vi tror ikke på kasser – men på mennesker og vi ønsker at skabe et netværk hvor initiativet til aktiviteter og samvær kommer fra de unge selv, et peer to peer-fællesskab, hvor man kan spejle sig i hinanden, men samtidig også mødes i forskellighederne.
Mullegrifs lokaler har flere rum, så man kan være dér, hvor det føles bedst for en selv– om det er midt i fællesskabet eller lidt på afstand.
Hvor og hvornår:
Praktisk:
- 📍 Mullegrif, Rødding
- 🗓 Fredag d. 29. maj 2026
- ⏰ Start kl. 17.30 – 22.00
- 🍽 Mulighed for at tilkøbe aftensmad (eller tage din egen med) hvis du vil købe aftensmad skal det ske på tlf. 60161422 du kan enten ringe eller sende en sms til Bente, senest 3 dage før.
- Menuen bestemmes fra gang til gang og har du spørgsmål kan du ringe til Bente
- 🚶♀️ Kom og gå som det passer en selv bedst– man behøver ikke være der hele aftenen
De bedste hilsner
Mullegrif og Kreds Limfjord
📍 Mullegrif
Kærgårdsvej 25B
7860 Spøttrup – Rødding
📞 Kontakt:
Katharina Hammer
22954979
formand@kredslimfjord.dk