Hvor er autismeområdet i Skive Kommune på vej hen?

 I bestyrelsen for Landsforeningen autisme – Kreds Limfjord, bruger vi utallige timer af vores fritid på at arbejde for forståelse og bedre vilkår for mennesker med autisme og pårørende dertil og vi har gennem de seneste 10 år været vidne til en kedelig tendens, med gentagne besparelser og forringede vilkår indenfor området og det synes at være en uendelig kamp, hvor manglende forståelse for området og vigtigheden af specialisering, er en evig medspiller.

Vi deler den harme og frustration, som man fra Skolebestyrelsen på Krabbeshus giver udtryk for, i et uddybende læserbrev i lørdagens udgave af Skive folkeblad. Vi frygter for Krabbeshus’ integritet er i risiko for at blive udvandet under en sammenlægning, i forsøget på at få Krabbeshus pædagogik og tilgange til at fungere under en eksisterende kultur på Ådalskolen. Kan det lade sig gøre at forene almenområdet med så specialiseret et miljø?

Børn med autisme og ledsagende diagnoser, profiterer ikke af sig selv (automatisk) ved at spejle sig i ”normale børn”.  At være social, er en færdighed som skal tillæres gennem træning i et miljø, hvor alle stimuli kan kontrolleres, ellers bliver det sociale blot til en skadelig stressfaktor.

Kreds Limfjord var også repræsenteret i kommissoriet med en deltager, som ud over at være aktivt bestyrelsesmedlem i autismeforeningen også sidder i Danske Handicaporganisationer og vi har ingen forståelse for, hvordan man er endt med denne løsning, som det eneste alternativ til Krabbeshus’ nuværende placering, når kritikken på netop denne løsning var så stor og mulighederne så mange?

I de politiske kredse bliver jeg jævnligt spurgt ”Lyder det ikke spændende med de her NEST klasser” et koncept man for nuværende forsøger sig med i Århus, hvor man i små klasser på 16 elever, hvoraf de 4 har en autismediagnose, har indtænkt autisme specifik pædagogik i skoledagen for alle, under tankegangen at alle børn trives med struktur og forudsigelighed. Det er et koncept der kan iværksættes på en almindelig folkeskole og så tænker jeg om det er det man tænker for Krabbeshus i fremtiden?

Under arbejdet på kommissoriet var det også noget der vakte interesse hos skolechefen og daværende direktør. NEST klasser i Skive, ja måske med hvad man ikke forstår og hvad vi ønsker at understrege én gang for alle er, at til trods for hvad politikerne synes at have fået fortalt, så sidder der ikke én elev på Krabbeshus, som er så velfungerende at han eller hun ville kunne have profiteret af at være i en NEST klasse.

Generelt synes det at være et misforstået menneskesyn, som er drivkraften bag Skive kommunes handlinger, som når man f.eks. fremstiller et spareforslag, hvor man med argumentationen at handicappede børn i indskolingen ikke har behov for specialundervisning, men blot specialpædagogisk støtte, ville reducere taksten med op mod 50% for disse elever. Handicappede børn i Skive kommune, har altså ikke de samme rettigheder som andre børn der lige er startet i skole, i forhold til f.eks. talgenkendelse og bogstavlære og vil allerede fra starten af deres skoleliv sakke bagud i forhold til jævnaldrende. Det er jo diskrimination af handicappede!

Forslaget gik heldigvis ikke igennem, men det vidner om en særlig tankegang og det var et klart eksempel på, at man i Skive kommune ikke har tilstrækkelig handicapforståelse og at man ikke tænker over de menneskelige konsekvenser af eventuelle besparelser, men blot på den kortsigtede økonomiske gevinst.

Det er det stik modsatte af, en ellers lovende passage i konstitueringsaftalen for det nye byråd, hvor autismeområdet endelig var kommet på dagsordenen. Vi var så håbefulde, da vi læste: ”At Skive Kommune bibeholder sin position på autismeområdet. Skive har stor ekspertise og erfaring på autismeområdet, og dette bør atter bruges til undervisning, sparring, m.m. De økonomiske vilkår bør prioriteres, så man fortsat kan udvikle herpå”

Men man prioriterer ikke ressourcerne og udnytter ikke den ekspertise og erfaring der ligger på autismeområdet, hvilket også ses tydeligt i Skive kommunes måde at håndtere børn med autisme og skolevægring. Hvor man i Viborg kommune har ansat 3 skolevægrings-konsulenter til at hjælpe elever med skolevægringsproblematikker med at vende tilbage til et godt skoleliv, har man i Skive valgt en mere behavioristisk tilgang, hvor man straffer skolerne økonomisk for elevernes fravær, eller mere specifikt straffer man udelukkende Krabbehus.

Med ordene ”Vi vil ikke betale for noget vi ikke får noget for” har man vedtaget en besparelse på 1,2 mio. på Krabbeshus’ lønbudget for 2019, fordi man antager at mens eleverne ikke rent fysisk er på skolen, så sidder personalet på deres flade og drikker kaffe.

Vi taler om børn som psykisk er for dårlige til at gå i skole. Børn som ofte har en ulykkelig og ubearbejdet skolehistorier bag sig og som har været fraværende i uger, måneder ja endda år. Det er børn som har svækket udholdenhed, tab af mening, angst, stress, og nogen endda psykoser som i visse tilfælde kan være grundlagt i skolehistorien. Det kræver en særlig understøttende indsats at få disse elever tilbage i skole igen og det har Krabbeshus mange og gode erfaringer for at kunne gøre, men det kræver at man har de fornødne ressourcer til at gøre det.

Så hvis man fjerner ressourcerne og placerer skolen i kælderen på Ådalskolen, hvad er der så tilbage af Krabbeshus? Og hvad skal der ske med vores børn? Hvordan ser deres fremtid ud, når der ikke længere er et ordentligt tilbud til dem?

Og derfor spørger vi, hvor er autismeområdet i Skive Kommune på vej hen?

I Skive kommune skorter man ikke på muligheder, til at fortælle at man er et ”fyrtårn” på autismeområdet” Men er vi det? Ifølge den danske ordbog betyder ordet ”fyrtårn” i overført betydning ” person, institution eller stat der i kraft af sine egenskaber og sin virksomhed udmærker sig frem for andre og fører an

Men vi fører ikke an længere!

Skive kommune er mig bekendt den eneste kommune i Danmark der ikke mener at børn med autisme ikke har krav på undervisning i 0 klasse. Skive kommune er mig bekendt også den eneste kommune der ikke mener man skal bruge ressourcer, på at få børn med autisme og skolevægring tilbage i skolen.

I Skive har vi ikke længere ret til at kalde os et fyrtårn, for andet end vores evne til at afvikle fagligheden. Derfor vil vi som forening bede de folkevalgte politikere og embedsmænd om fremover at undlade at bruge det ord når autismeområdet omtales, da det efterhånden er mange år siden man har kunnet benytte den betegnelse, eller vælge at investere i området, så vi igen kan kalde os netop det – et Fyrtårn.

 

På vegne af bestyrelsen

Peter K. Nielsen

Formand – Landsforeningen autisme Kreds Limfjord

Videre til værktøjslinje