Kom med, når Autismeforeningen Kreds Limfjord og Kreds Nordjylland i fælleskab byder alle medlemmer af Autismeforeningen, til hvad der forhåbentlig bliver en hyggelig og begivenhedsrig dag i Fårup Sommerland.

Fårup Sommerland er en af Danmarks største turistattraktioner med mere end 60 forlystelser og masser af vilde og sjove aktiviteter for hele familien og har ud over de mange rutsjebaner og forlystelser også Aquaparken, som er et vandland der byder på et hav af sjove forlystelser til vandhunde i alle aldre.

Når først entréen først er betalt, er alle forlystelser og Aquaparken gratis.

Autismeforeningen har i dagens anledning rådighed over ”Eventpladsen” hvor der kun er adgang for vores medlemmer. Her kan man trække sig til, hvis man har brug for en pause, samt møde repræsentanter fra hhv. Kreds Limfjords og Kreds Nordjyllands bestyrelser.

Vi har sørget for at du som medlem af Autismeforeningen, kan komme afsted til en særligt fordelagtig pris på bare 150,- kr. pr. person. Har du ledsagerkort, kan du mod fremvisning af dette på dagen, tage en ledsager med gratis*.

Program:

Klokken 10.30 er der velkomst v. Autismeforeningen, her er der fælles info og mulighed for spørgsmål, herunder mulighed for at få lavet ”Vis hensyn kort”

Klokken 12.30 – 14.00 er der mulighed for fælles frokost på eventpladsen, hvor der vil være tændt op i grillen og man kan spise sin medbragte mad.

Man kan også vælge at tilkøbe spisning i restaurant Loen, hvor du finder Fårups appetitvækkende pizza- og pastabuffet med livretter for både børn og voksne og er inkl. fri sodavand eller saft

Som medlem af Autismeforeningen er prisen 165,- for voksne og 95,- for børn.

Tilmelding foregår via følgende link: https://shop.faarupsommerland.dk/da/partner/autismef

NB: Sidste tilmelding er fredag d. 1 september kl. 12


(Bemærk at medlemsprisen først bliver synlig du går ind i kurven)

 

Vi glæder os til en hyggelig dag sammen med en masse af vores medlemmer.

Mvh. Bestyrelserne i hhv.

Autismeforeningen Kreds Nordjylland & Kreds Limfjord

 

* Der skal ikke bestilles billet til ledsagere, men blot fremvise ledsagerkort på dagen. Husk dog at bestille mad, såfremt i ønsker spisning på Restaurant Loen. Har du årskort er du stadig meget velkommen og kan bestille mad til samme gode pris.

 

Har du sæsonkort til Fårup Sommerland er du også meget velkommen til at købe spisning til ovenstående pris.

 

 

 

DATO:

  1. september 2023

TID:

10 – 18.00

STED:

Fårup sommerland

Pirupvejen 147

9492 Blokhus

PRISER:

Entre:

Medlem:     150,-

Ledsager:       0,-

Spisning i Loen:  

Voksne:       165,-

Børn:              95,-

PROGRAM:

Kl. 10.30 – 11.00

Velkomst, spørgsmål og info på eventpladsen

Kl. 12.30 – 14.00

Fælles frokost på eventpladsen

TILMELDING

https://shop.faarupsommerland.dk/da/partner/autismef